Gigtmedicin

Ved nogle reumatiske sygdomme kan gigtmedicin være en god behandling.

Almindelige gigttabletter (NSAID - non-steroide antiinflammatoriske stoffer/drugs) er f.eks. ibuprofen, naproxen og diclofenac. Ud over at virke smertestillende har de også en inflammationsdæmpende effekt, som gør dem velegnede til bl.a. gigtsygdomme. Nogle kan fås i håndkøb, f.eks. Ipren.

Medicin mod urinsyregigt kan være forebyggende (allopurinol, febuxostat) eller virke mod anfald (NSAID, colchicin, binyrebarkhormon).

Immundæmpende medicin

Immundæmpende gigtmedicin benyttes ved autoimmune inflammatoriske gigt- og bindevævssygdomme, såsom leddegigt, psoriasisgigt og Sjögrens syndrom. Det kan f.eks. være midler som methotrexat, sulfasalazin og hydroxychlorichin. De kræver, at sygdommen kontrolleres hos en reumatolog, og at der bl.a. tages regelmæssige blodprøver for at sikre, at du kan tåle medicinen.

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon er virksomt ved mange reumatiske sygdomme og tilstande - men kan også have mange bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at behandling med binyrebarkhormon foregår efter nøje overvejelse af fordele og ulemper. Behandling med binyrebarkhormon kan ske som tabletbehandling eller ved indsprøjtning. Når binyrebarkhormon indsprøjtes lokalt i f.eks. et led eller en slimsæk for at virke specifikt der, kaldes det en blokade.